Terapi og personlig udvikling kan benyttes til at komme nærmere på psykologiske mål,
man har i sin tilværelse.
Målet kan være at blive bedre til at håndtere sin situation og få udbytte af den, som den er.
At vende den i psykologsamtaler kan støtte en i at orientere sig i forhold til
den - og finde hoved og hale, mening og muligheder i det hele.
Eller målet kan være at blive dygtigere til at ændre
sin livssituation. Måske har man overset
nogle muligheder. Andre gange er man endt
i samme blindgyde mange gange uden at forstå hvorfor.
Her kan psykologsamtaler være en hjælp til at opdage de blinde vinkler og flytte sig, så man
bedre kan overskue situationen og finde nye vinkler.
Nogle bruger psykologsamtaler til at gå i dybden med at forstå sin egen person.
Det kan være et mål i sig selv.
Men det kan også være et middel til at blive mere bevidst om
sine egne reaktionsmønstre og måder at være sammen med andre på.
Det benytter mange professionelle hjælpere sig af og går selv i terapi - såkaldt egenterapi.
Gennem egenterapi kan man som behandler opnå dybere indblik i sig selv og sine måder at reagere på. Samtidig får man prøvet, hvordan det er, at sidde i "den anden stol" og være den der modtager hjælp. Det øger ens evne til at forstå, hvad der sker i professionelle samtaler og til i rollen som hjælper at skelne egne problemer fra klientens.
Goetz Consulting yder også samtaler til par, der ønsker at blive bedre til at håndtere konflikter samt styrke og udnytte kvaliteterne i deres parforhold
Når det ser ud til, at et enkelt familiemedlem står med problemer, kan det nogle gange være en fordel, at familien drøfter det sammen hos en psykolog. Det afhænger af problemets art og sammenhængen.
Pårørende til mennesker med psykiske problemer kan stå med vanskeligheder, de har brug for hjælp til. Kontakt Goetz Consulting for nærmere drøftelse af muligheder.